Aarhus Teater

Aarhus Teater pryder det nye Bispetorv med sin flotte facade og sin mangeårige del i den aarhusianske byhistorie. Og indenfor er det ikke kun historiens vingesus, der bevæger de godt 100.000 årlige gæster. Fra de 4 scener fremmanes latter, tårer, angst og glæde.

Teaterkoncerten løfter humøret til nye højder. Det klassiske drama får os til at dele lommetørklæder på stolerækkerne. Den nye dramaturgi fører til højrøstede diskussioner over øllen på Café Hack. Og de eksperimenterende stykker giver stille stof til eftertanke.

Aarhus Teater er teater, der vedrører dig
Måske er du en af de mange, der så My Fair Lady og Imagine på Store Scene? Måske nød du en af de nye stykker dansk dramatik på de intime scener, Studio og Stiklingen? Måske har du set vores opsætninger af klassikere som Frøken Julie og Hedda Gabler på Scala?

Uanset hvor hyppigt du besøger Aarhus Teater, og om du kommer alene, med vennegruppen, på date med fruen eller på den årlige udflugt med mor – så har Aarhus Teater en oplevelse til jer. Her vægter vi de klassiske og musikdramatiske forestillinger, er stolte af vores dygtige skuespillerensemble og satser stort på at tilbyde ny dansk dramatik.

Besøg Aarhus Teaters hjemmeside her.